”Hvad er så et menneske?" Gregor af Nyssa, Første prædiken over saligprisninger.

”Hvad er så et menneske? Vil du have mig til at bruge ord af den højstemte og ærbødige slags? Selv hvis nogen taler smiger om os ved at fortælle om menneskets ædle oprindelse, må man dog i sidste ende tilbageføre vores væsens ophav til ler: Selv den stolte og hans adelighed og ære er nært beslægtet med murstenen. […] Skammer du dig da ikke, din lerdukke, der snart bliver støv igen? – du, en boble, opblæst af din egen flygtige retfærdigheds luft, stadig mere fyldt af stolthed og svulmende af hovmod, der oppuster dit sind med tomme tanker. Kan du ikke se, hvordan menneskelivet med dets grænser i hver ende begynder og slutter? Alligevel gør du dig til af din ungdom og kigger på dit blomstrende liv og praler af din unge alder […] – men dig selv ser du ikke. Jeg skal vise dig, som i et spejl, hvem du er og hvad du er. Har du ikke set vort væsens mysterier på gravpladsen? Har du ikke set bunkerne af knogler oven på hinanden? Afpillede kranier uden kød, med skræk og gru i de stirrende øjenhuler. Har du ikke set de grinende kæber og de øvrige lemmer spredt på må og få? Hvis du har set disse ting, så har du set dig selv i dem.” - Gregor af Nyssa, Første prædiken over saligprisninger.